11. feb. 2012

20.51: I'm heavy, I feel frail.

Et år er lang tid,
vi kæmper, men vi ved ikke,
hvad vi kæmper for eller imod.

Jeg ved ikke. Jeg er stadig splittet op indeni, den gode side og den dårlige side. Jeg kan ikke finde ud af, hvilke tanker der hører til hvor, det er nok det der er problemet. De kæmper for at jeg bliver rask, "hun" kæmper for at jeg bliver syg, og jeg er bare der et eller andet sted i mellem og bliver helt rundtosset. Det går alt for hurtigt for mig, men de er ligeglade. Op i vægt, op, op, op! Hvad tænker du? Fortæl, du skal, skal, skal. Du har ikke gjort som vi siger, skuffet, skuffet, skuffet! Til gengæld for deres "støtte" får de skulende øjne, knyttede næver og stilhed. Nogle gange overvejer jeg, om vi nogensinde kommer længere end her til. Men jeg ved, at jeg bliver rask på et tidspunkt. De forstår bare ikke, at jeg har brug for tid til at få styr på mine tanker, jeg har brug for noget tid, hvor jeg kan gøre, hvad der passer mig. De spærrer mig inde i min krop, og det gør mig frustreret. Jeg er så træt af det. Men hey, der er gået et år nu. Jeg skal holde ud, holde ud, holde ud. Være stærk, på den ene eller anden måde. Åh gud, jeg er så forvirret. Det er ikke fordi, jeg ikke vil være rask. For på den ene side vil jeg jo gerne, men jeg kan bare ikke endnu. Det er ikke fordi, jeg ikke kæmper. Jeg kæmper for alle dem, der har fortjent at have det bedre, men jeg kæmper ikke for mig selv. Er det ikke latterligt? At jeg kæmper imod sygdommen, fordi andre er syge. Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her, hej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar